Hvad er et budgetunderskud?
Den enkelte stats skatte- og finanspolitiksørger for balancen på alle niveauer af budgettet. I selve budgettet er der to dele, hvoraf den ene angiver alle indtægtsposter, og det andet - omkostningerne. Hvis antallet af udgifter overstiger antallet af indtægter, kaldes denne betingelse et budgetunderskud. Men budgetoverskuddet kan også overholdes - forekomsten af indtægtssiden over udgiftssiden.
Det skal siges, at den bedste løsninger selvfølgelig en situation, hvor indkomster og udgifter er lige mellem hinanden. Trods alt fungerer både underskuddet og budgetoverskuddet som en afvigelse fra normen. Det er imidlertid meget vanskeligt at bringe indtægter og udgifter til finansielle aktiver i balance. Derfor vil jeg gerne være mere opmærksom på udbredelsens udbredelse.
Hvis der er et budgetunderskud i landet, er det først og fremmest finansieret med det nuværende udgiftsbudget.
Budgetunderskuddet kan være af flere typer:
1. Aktiv - vises når det direkte overskud af udgifter over indtægtsindtægter.
2. Passiv - opstår som følge af sænkning af skatteprocenter og nedsættelse af indtægtssiden (det er ikke forbundet med en stigning i omkostningerne).
3. Det strukturelle budgetunderskud ses, når staten går for at øge det bevidst. For at fremstille recessionen at stimulere den økonomiske aktivitet og den samlede efterspørgsel specielle løsninger til at øge niveauet af beskæftigelsesmæssige afgifter kan reduceres eller taget af regeringen (f.eks finansiering til jobskabelse).
4. Tsiklichsky - praktisk talt ikke afhængig af statens finanspolitik. Det er præget af en generel nedgang i produktionen, der forekommer i krisens fase, og er resultatet af konjunkturudviklingen i økonomien.
5. Kortsigtet - skyldes udbredelsen af udgifter over indtægter i samme regnskabsår. Det afspejler de nuværende ændringer i den generelle tilstand af landets økonomi, som ikke blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af budgettet. Blandt årsagerne til dens forekomst, oftest bemærket:
- Erfaringerne fra makroøkonomiske prognoser fra myndighederne er utilstrækkelige.
- Dårlig overvejelse om mulige ændringer i nogleomstændigheder: et fald i eksportpriserne, et fald i produktionen, et eventuelt fald i efterspørgslen efter fremstillede produkter, et fald i dets konkurrenceevne og en kraftig stigning i de offentlige udgifter i forbindelse med inflationen.
6. Langsigtet - udgør en stigning i budgetgabet over flere år mellem indtægter og udgifter. Dens forekomst skyldes årsager, der er stabile. I de fleste lande er dette:
- At øge den sociale byrde på budgettet.
- Uønsket demografisk situation i landet, som er forbundet med befolkningens aldring.
- Ændringer i skattelovgivningen i forbindelse med dens liberalisering.
- Forøgelse af landets udlandsgæld.
- Kunstig underdrivelse af priserne (gennem indførelse af midlertidige eller tillægsafgifter, salg af statsaktiver, udskudt lønudbetaling til ansatte i statslige organisationer).
- Uregnskabsført i den offentlige sektor af økonomien, afskrivninger.
- Høj inflation.
7. Real budgetunderskud er forskellen mellem det nominelle underskud og procentdelen af den offentlige gæld, som multipliceres med inflationen.
8. Drift - samlet budgetunderskud, eksklusive rentebetalinger til inflationsdelen.
Enhver stat har et stort strategisk mål- at opnå et afbalanceret budget, men trods dette kan undertiden et budgetunderskud fungere som et vigtigt redskab i den økonomiske politik inden for makroøkonomisk regulering. Derfor giver dens kompetente brug staten mulighed for at løse en række økonomiske og sociale problemer. Det vigtigste er, at underskuddet ikke bør forlænges.
