Citatet af Onegin og Lensky

Onegin og Lenski - to nøgletaludødelig skabelse af Pushkin. Og for at indse forfatterens koncept er det umuligt at forstå digterens hensigt, hvis man ikke vender sig til analysen af ​​disse tegn. Den citerende egenskab af Onegin og Lensky er formålet med denne artikel.

"Vi lærte alle lidt efter lidt"

Hvad var opførelsen af ​​hovedpersonerne? Lad os starte med Eugene, som voksede op uden en moder, blev overdraget til vejlederne og modtaget en typisk uddannelse for århundredets aristokrati forinden. Han "kunne tale på fransk", mens en dybtgående viden om russisk, indfødt sprog i disse dage ikke var nødvendigt. Evgeni kunne opføre sig i et lys, der erkendte, at "han er smart og meget flot." Pushkin, ikke uden ironi, taler om en vis lidelse i dannelsen af ​​hovedpersonen. Onegin "vidste helt på latin", for at underskrive et brev og afmontere et par epigrammer. Jeg læste antikke klassikere, men "han kunne ikke skelne iambisk fra chorea". Samtidig var han mere uddannet end hans samtidige. Evgeniy læste Adam Smiths værker, hvilket betyder, at han var interesseret i den politiske økonomi. Og selvom han var en atten år gammel filosof (som den ironiske citat fra Onegin vidner), skelnede hans kritiske opfattelse af virkeligheden ham blandt unge mænd, der er begrænset til det "gentlemanske sæt" af bøger til læsning.

Hvad angår Lensky, i teksten kaldte forfatteren ham "en halv russisk studerende", der fra det tåget Tyskland bragte "stipendier frugter". Han var begejstret for filosofi og udbredelsens kunst.

"Khandra ventede på ham på vagt"

Citeret karakteristisk for Onegin fra det første kapitelBeviser: Pushkin-heltens karakter var kompleks, tvetydig. Eugene, som de fleste samtidige, brugte deres tid på bolde, på jagt efter kærlighedseventyr, og forsøgte at udfylde noget af deres "længsel efter dovenskab." Onegin var ikke bekymret for pretense ("hvor tidligt kunne han være hyklerisk"), smiger, men fjenden Eugene var i stand til at slå kulden med kaustiske epigrammer. Men snart forstår han nutidens umulighed. Som den lyriske helt af et digt Lermontov sagde: "Og livet ... sådan en tom og dum joke."

Forresten, den citerende egenskab af Onegin ogPechorin fra "Hero of Our Time" afslører meget fælles mellem de to tegn, herunder deres særlige modvilje mod menneskets eksistens ("Livet er ikke værd at tage sig af det ...). Rodnit helte og ønsket om at finde sig i en slags forretning. Kun hvis Grigori Pechorins ønske om at oversætte til praktisk talt dæmoniske forsøg på individernes skæbne, virker Eugene anderledes. I første omgang vender han til kreativitet, men "intet kom ud af hans pen." I andet kapitel forsøger helten selv sig selv i praktisk aktivitet, men også uden succes: hårdt arbejde giver ham en følelse af afsky.

En anden ting er Lensky, som ikke havde tid til at falme fra"Forkølelse af lys." Han er en meget åben, oprigtig person. Samtidig, og hans figur er ikke perfekt: fortælleren bemærker, at "formålet med livet ... for ham var et mysterium." Det er som det fremgår af Onegin og Lenskys citerende karakter, at der var meget til fælles i unges karakter og skæbne. Begge havde ingen fast grund under deres fødder, en virksomhed, som de kunne bruge hele deres liv til.

"... vi ser på Napoleonerne"

Onegins idealer indirekte er angivet ved hans beskrivelseværelse med et billede af Napoleon og et portræt af Byron. Begge figurer var herskerne af den yngre generation af den æra (lad os huske Andrei Bolkonsky fra Tolstoys roman-episke). I deres omtale kan man se en slags originalt farvel til fortælleren med den forbigående, romantiske æra.

Lensky er dog trofast over for evige værdier -kærlighed og venskab trods alt troede helten, at "den oprindelige sjæl må forene sig med det." Ægte venner, i Vladimirs opfattelse, er i stand til "til ære for at modtage fetters."

"Fan af Kant. Og digteren »

Fra alt ovenfor følger heltenes holdningtil poesi. Ovennævnte egenskab af Onegin om yamba og horea viser, at Eugene, hvis han skulle begynde at skrive et mesterværk af litteratur, ikke ville have vendt sig til en poetisk form. Han var ikke væk fra poesi, selv om han næppe forstod sit sande formål. Hvad angår Vladimir bruger fortælleren ordet "digter" som et karakteristisk og til og med profeterer ham skæbnen forbundet med dette aktivitetsområde.

"Der er ingen charme ..."

Den citerende egenskab af Onegin fortsætter. Der lægges særlig vægt på forholdet mellem helten og det modsatte køn, og ikke kun fordi historien om Eugene og Tatiana er til grund for romanens kerne. Evaluering af hovedpersonen i denne store følelse viser sig at være direkte bevis for, hvor tom hans eksistens var. Forfatteren i det første kapitel nævner at "hårdere end alle videnskaber" Onegin vidste "videnskaben om ømt lidenskab." I amorøse anliggender blev Yevgeny betragtet som en ugyldig og nærmet sig et forhold med en stor del af pragmatisme. Af hensyn til en anden kærlighedssejr benyttede han forskellige tricks: et blik, der var "hurtigt og blidt, vittigheder og smiger. Imidlertid "snart blev han ikke forelsket i smukke kvinder" og de "forlod dem uden fortrydelse", fortæller Onegin's citerende karakteristika. Og Tatyana følelser, sådan bud, naiv, selvom opstod under indflydelse af sentimental romaner, rørte Eugene.

Svaret på brev fra pigen var afslaget(den forfærdelige "Jeg elsker dig med min brors kærlighed") og endnu mere - prædiken fra hans side. "Lær at styre dig selv", han nedlatende, didaktisk, uden at tænke på, hvor grusomme hans ord er. Selvfølgelig, hvis kærlighed ikke eksisterer, på grund af den latterlige vittighed er det tilladt at dræbe en ven i en duel, og familien er kun i tyngdekraften, kan følelserne hos en meget ung pige betragtes som noget autentisk? Og helt anderledes i kærlighedsforhold viser sig Vladimir, som "elsker lydig." Han er konstant med sin udvalgt, går sammen med hende og endda klar til at skrive sine oder, men kun Olga "læser dem ikke."

konklusion

Citat af Onegin og en andenkarakter, Lenski, kommer til en ende. Som en konklusion er det fortsat at tilføje, at kontrastprincippet i konstruktionerne af disse billeder ikke er tilfældigt (husk: "De kom sammen, bølger og sten" osv.). I nærværelse af et stort antal fælles træk - begge landejere er i begge tilfælde "overflødige mennesker" - Onegin og Lensky er de fuldstændige modsætninger. Og dette skyldes Pushkins metode. Hvis Vladimir har funktionerne i en rent romantisk helt, vidner Eugene om en ny metode - realisme.