Begrebet lokalt selvstyre

Konceptet og essensen af ​​lokal selvstyresørge for en vis decentralisering i magten, en vis uafhængighed af lokale organer. Industrien selv begyndte at danne sig i Rusland i begyndelsen af ​​1990'erne. Definitionen af ​​lokal (kommunal) selvstyre blev først konsolideret i Unionen og derefter russisk lov. Det skal dog bemærkes, at dannelsen af ​​denne magtgren begyndte en vis grad i Rusland, selv før revolutionen.

For eksempel styrede Alexander II by- og zemstvo-reformen for at decentralisere og sikre udviklingen af ​​principperne om territorial regulering i landet og indføre begrebet i loven.

Lokal selvstyre efter 1917var baseret på princippet om Sovjetunionens enhed som et kompleks af statskræfter. For dette system var præget af en streng underordinering af de lavere til de højere. Begrebet lokalt selvstyre blev afvist som en borgerlig måde at danne magt på jorden. En sådan vej var fuldstændig uacceptabel for sovjetstaten, som havde en centraliseret karakter. Først i slutningen af ​​1980'erne anerkendte regeringen behovet for at bruge begrebet lokal selvstyre. Således begyndte reformen af ​​territorial magt.

I loven vedtaget den 9. april 1990 var derDe generelle principper, der definerer begrebet lokal selvstyre og økonomi i Sovjetunionen, er fastlagt. Så de vigtigste retninger for udvikling af denne gren af ​​magt, grundlaget for organisation og aktivitet blev etableret.

I 1991 blev loven vedtaget, hvorefter processen med transformation af territoriale organer, dannelsen af ​​hele systemet af lokal magt i landet, begyndte.

Strukturen blev videreudviklet ibestemmelser i statens forfatning. Således blev begrebet lokal selvstyre officielt anerkendt. Systemet fik juridisk status og lovgivningsgarantier.

I overensstemmelse med forfatningens artikel 130, gennemStrukturen af ​​lokal selvstyre sikrer beslutningen om befolkningsproblemer af territorial betydning, samt anvendelse, bortskaffelse, ejerskab af kommunale ejendomme.

Denne filial opererer i landdistrikter, byområder, i andre områder (i distrikter, landdistrikter). Alle disse territoriale enheder kaldes kommunale formationer.

I dag er kommunerne et særligt niveau for implementering af magten i landet.

Ifølge forfatningens artikel 3 udtrykker borgernehans myndighed gennem statslige organer, kommunale organer. Herudover kan folket realisere deres vilje direkte gennem valg, folkeafstemninger og andre former for direkte udtryk for vilje. Statens og kommunens magt er således udtryk for demokratiets udtryk i landet.

Lokal selvstyre, præget afsom en form for demokrati, er fastlagt i den føderale lov som afspejler de generelle principper for dannelsen af ​​kommunal magt. I overensstemmelse med loven er denne filial af regeringen garanteret og anerkendt af befolkningens uafhængige aktiviteter for at løse problemer af kommunal betydning. Men lovens tekst indeholder en angivelse af folks ansvar for deres beslutninger. Borgernes vilje kan realiseres direkte eller gennem organer af territoriale (kommunale) selvstyre. Løsningen af ​​spørgsmål af kommunal betydning udføres i overensstemmelse med folks interesser, dets historiske og andre traditioner.

Denne definition kombinerer de mest signifikante tegn, der karakteriserer kommunens magt og dets position i hele systemet i landets demokrati.