International Søfartslov
Den internationale havret er en samling afvisse normer, samt klare principper, der styrer forholdet mellem lande i brug af vand. Siden oldtiden har dette område tjent menneskeheden til at udføre forskellige aktiviteter. Folk involveret i navigation, udvinding af forskellige ressourcer, videnskabelig forskning mv. I dag indgår stater og organisationer i verdensskalaen også forskellige forhold til hinanden i løbet af deres aktiviteter udført på vandrummene. Disse forhold regulerer international søfartslovgivning, som er et sæt lovlige normer.
På grund af karakteren af aktiviteterne produceret på vandveje, er de love, der styrer det, ikke kommer til de andre områder af mellemstatslige relationer. Disse er:
- Frihed på det åbne hav;
- retten til uhindret transport af søtransport over territorialfarvande tilhørende udenlandske organisationer
- Ret til fredelig transit gennem stræderne, der anvendes til interethnisk navigation mv.
Den internationale havret er en integreret del af et integreret system af interstate retsakter. Vandrummet på vores planet er klassificeret i:
- suveræne områder inden for statsgrænsen
- rum, der ikke tilhører et hvilket som helst land i verden.
Afhængig af medlemskab af en bestemtgruppe, vandområdets lovlige status. Havene og oceanerne, der betragtes som kyststaternes statsområde, har en ensartet retsstilling. Imidlertid adskiller de retlige ordninger for territoriale, arkipelagiske og indre farvande noget af hinanden. En særskilt type rum er stræderne, som bruges af domstole i forskellige stater.
Kilder til international søfartslovgivning -konventionen om kontinentalsokkel og fiskeri, beskyttelse af ressourcerne i vandområder og kystområdet. Et system med bestemte normer og principper for brug af neutralt rum bekræfter frihed:
- flyvninger
- fragt
- lægning af ledninger af rørledninger
- fiskeri
- videnskabelig forskning
Den internationale havret fastsætterterritorialfarvand underordinering af domstole med jurisdiktion for den stat, hvis flag udvikler sig på deres mast. Militær eller politi samt grænsebåde fra andre lande har ikke ret til at anvende nogen restriktive handlefrihed for dem. Dette princip kan kun krænkes i strengt begrænsede tilfælde, hvis formål er at sikre sikkerheden ved navigation. Således har militære fartøjer ret til at beslaglægge piratskibe og arrestere personer om bord. Derefter behandler Det Internationale Havretskonventionsdomstol behandlingen af optegnelser om plyndring eller tilbageholdelse, vold eller andre piratkopieringshandlinger, som det tilbageholdte crew har forpligtet sig til personlig gevinst. Hvis et skib eller et luftfartøj tilbageholdes urimeligt, foretages der dog væsentlig betaling for skaden eller tabet. Det samme princip bør anvendes på forfølgelsesretten.
Internationale instrumenter tilladerenhver stat til at arrestere et skib på det åbne hav. Sådanne handlinger bør udføres, hvis det udenlandske skib var lovlighedsbruddet under tilstedeværelsen i landets indre grænser.
FN-konventionen fastsætter, atterritorialfarvande såvel som bunden der tilhører det, er forbeholdt fredelige formål. Det betyder, at staterne er forbudt i disse områder, aggressive, provokerende og fjendtlige aktiviteter mod andre lande.
